Hjælp ukrainske børn

ukraine 1 - Kirketorvet

Historien om ukrainske børn, der af den ene eller anden grund er havnet på børnehjem drevet af organisationen Sunvsesvit (Soluniverset) – i øjeblikket primært som en konsekvens af krigen i Ukraine – er formidlet til os af Tatiana Veres, der er kommet til Danmark fra Uhzbgorod i Ukraine og nu kommer i Skt Lukas Kirke.

Litografierne tager udgangspunkt i den ukrainske mor og er lavet af 4 kunstnere (Rufina, Geulia, Avviva og Avvia)

Du kan købe litografierne for €100. Beløbet går til at hjælpe de ukrainske børn, som organisationen Sunvsesvit (Soluniverset) hjælper.

Du er velkommen til at kigge forbi Kirketorvet og tage et kig i vores åbningstid, hvor du har mulighed for at reservere et eller flere litografier. Efter endt udstilling betales der for litografierne, når de afhentes.

Litografierne kan ses frem til og med 30. oktober 2022.